I 1988 blev det muligt for Marstal Marineforening at erhverve eget hus, nemlig den bygning, som siden 1921 havde huset Marstal Biografteater.

Der forstod et meget stort arbejde, med at bringe bygningen op til den store standard, som huset og lokalerne har i dag. Og det at foreningen har deres eget hus, har selvfølgelig også medført at medlemsskaren er i jævn stigning hele tiden.

Huset bliver selvfølgelig kaldt MARINEFORENINGENS HUS.

Hver søndag mellem kl. 1000 og 1300 er der åbent hus for foreningens medlemmer (søndagsmøde). Her mødes medlemmerne til en hyggesnak, og den første søndag i hver måned, er der lidt ekstra godt til ganen i form af lidt mad, det kan være sild og brød, lidt lune retter eller andet godt fra foreningens kabys.

Huset står altid til rådighed for medlemmerne, til egne familiefester af enhver art, dog tager foreningen forbehold over for børns ungdomsfester, skoleafslutninger, diskotek og svendegilder mm. Foreningen lejer ud til en rimelig pris.

Se foreningens udlejningsreglement her: 

Reglement 2011     Reglement 2012

Foreningen stiller også lokalerne til rådighed for vores annoncører i Plankalenderen, hvis der er tale om et privat arrangement, åbent hus i forbindelse med jubilæum og fødselsdag mm.

Søfarts relaterede foreninger og Soldaterforeninger har også muligheden til at leje lokalerne til generalforsamlinger, møder, foredrag, og/eller et festarrangement i forbindelse hermed.

Huset er velegnet til festmiddage, åbent hus arrangementer, receptioner, foredrag og møder.

Gode pladsforhold, handicaptoilet, stor kabys med gaskomfur og opvaskemaskine, nye borde (trip-trap) og stole, bestik og service til 65 personer.

Kontaktperson ved udlejning af huset er Erik Larsen som træffes på telefon 6253 1204, elle mød selv op til et søndagsmøde for at få en aftale.

Vel mødt i Marineforeningens Hus til nogle hyggelige stunder med gode kammerater.